Klinikkens koncept

Effektivt koncept med helhedsbehandling af kroppen

Fysioterapi - Helhedsbehandling, der virker...

Med baggrund i et omfattende uddannelses- og kursusforløb har jeg etableret et effektivt koncept med helhedsbehandling af kroppen. Min mangeårige erfaring i fysioterapi og massage fortæller mig, at det virker langt bedre end den traditionelle ”knæk-behandling”, som mange fysioterapeuter anvender.

Jeg bearbejder muskler og bindevæv i dybden – og med inddragelse af flere behandlingsformer som fysioterapi, massage og kraniosakralterapi, som giver særdeles effektive resultater.


Baggrunden for helhedskonceptet

Et smerteproblem kan sjældent løses udelukkende med behandling på selve smertestedet. Derfor tager jeg altid fat i et større område, fordi smerter og spændinger ofte udspringer fra andre dele af kroppen.

Du kan over lang tid samle en lang række spændinger uden at have mærket det, og derfor er det vigtigt at behandle og bearbejde samtlige udspring for effektivt at bryde ”den onde cirkel”.

Det er ikke svært at finde ømme steder ved at trykke hårdt. Det får samtidig de fleste til at spænde imod, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Jeg ved af erfaring, at der opnås de bedste resultater og smertelindring ved stille og roligt at bearbejde sig i dybden – og derved nå også de dybereliggende muskler og bindevæv. Samtidig er det mere behageligt for dig og mindre slidsomt for mig. For at nå hele vejen rundt i dette helhedskoncept arbejder jeg med behandlinger af 1 times varighed, hvilket også giver dig mulighed for at slappe af under behandlingen.


Hvor mange behandlinger?

Jeg anbefaler at starte med 4-5 behandlinger, hvorefter de fleste som regel har opnået en markant bedring – selv ved mere massive problemer. Såfremt en bedring ikke er opnået vil vi vurdere om denne behandling skal fortsætte eller du er bedre tjent med en helt anden type behandling og i andet regi.